Om os / Mål / Lærermål

Lærermål

Medarbejdertilfredshed er vigtigt for Christiansø Skole, blandt andet fordi god trivsel og godt samarbejde i personalegruppen er en væsentlig forudsætning for at nå skolens øvrige mål. Vi ønsker en skole med en god, tillidsfuld, respektfuld og humoristisk omgangstone med betydelig indflydelse på egen arbejdssituation og udviklingsmuligheder og med tryghed og engagement som bærende karakteristika.

På en så lille skole som Christiansøs er muligheden for ekstern faglig sparring og efteruddannelse vigtig, fordi der fra tid til anden kan blive brug for andre input end dem, man kan få i en personalegruppe på kun fire. Samtidig vil vi søge at prioritere muligheden for fælles oplevelser og inspiration udenfor den normale skoledag, både med og uden elever. Vi drøfter såvel mål som opfyldelsen af dem på to årlige medarbejderudviklings-samtaler, som vi holder i november og maj.

 
Vi prioriterer fælles lærer-oplevelser højt
Christiansø Skole | CVR: 2577 5635 | Christiansø 4, Christiansø, 3760 Gudhjem - Danmark | Tlf.: 56 46 20 72 | skoleleder@christiansoe.dk